Så fik vi ham!
Så lykkedes det endelig! Den berømte kalkun er nu indlogeret på Wolf Hollow. Desværre gik det som vi havde frygtet: En flok drenge synes det var sjovt at køre efter ham med deres biler, og her til morgen var der én der ramte ham. Vi fik flere opkald fra folk, der havde set ham liggende tæt på vejen, tilsyneladende såret. Selv i dårlig stand var han utrolig svær at fange, men efter en halv times jagt fik vi ham endelig i nettet, til stor jubel fra folkene i området, der kiggede på.
Tilbage på centeret fik han lov at være lidt i fred for at stresse af, før vi undersøgte ham. Det har nok været utrolig traumatisk for ham at blive jagtet rundt på den måde!
Det viser sig, at han er blevet ramt af bilen på venstre side, og har en brækket "finger" i sin vinge. Desuden har han nogle sår og skrammer på højre side, som han er faldet på, efter han blev ramt. Bruddet burde ikke volde ham de store problemer når først det er helet, så nu kan vi kun håbe på, at han i løbet af nogle uger kommer til kræfter, så vi kan sætte ham ud på en anden del af øen, hvor der er kalkuner (og færre mennesker!).
Vi er meget lettede over endelig at have fanget kræet... I de sidste uger har vi nok fået omkring 100 opkald fra bekymrede og sure mennesker, der ville have ham fjernet. Tilsyneladende taler hele øen om "kalkunen fra Tucker Road"!

0 Comments:
Post a Comment
<< Home