Saturday, October 07, 2006

Besøg hjemmefra

Så har jeg fået weekend-besøg af mine forældre! I formiddags tog vi en tur ud forbi Lime Kiln Lighthouse for at se den flotte udsigt. Desværre var der ingen orcas i sigte, men en enkelt sæl lå da og solede sig på en sten (den ligger på stenen ude i vandet).

Derefter tog vi en tur ind til Friday Harbor, hvor der var Farmers Market. Her sælger småbønder hver lørdag deres friske (og ofte økologiske) grøntsager, frugter, oste og blomster. Udsigten ud over vandet er meget smuk.

I eftermiddags var der seal-release, hvor endnu 5 sæler skulle afsted. Nu har vi kun 5 tilbage på centeret! En person sidder overskrævs på sælen mens den måles og der tages prøver til forskning. Håndklædet holdes over dens hoved så vi ikke risikerer at blive bidt.
Far giver en hånd med at bære en af sælerne ned til stranden.

Mor og far kigger efter sæler i solskinsvejr

0 Comments:

Post a Comment

<< Home