Praktik paa Wolf Hollow

Farvel til Wolf Hollow

2006-10-22T22:40:00.000-07:00

Pludselig skete det: Min sidste dag på Wolf Hollow var kommet! Det var virkelig svært at sige farvel til både mennesker og dyr... Nogle gange har det virket fristende bare at blive og passe dyr til mine dages ende (hvilket blev hilst velkommen af mine kolleger), men på den anden side set glæder jeg mig utrolig meget til at komme hjem til den "virkelige verden" med venner, familie, kæreste, mobiltelefoner og tjah, civilisation.

Farvel-billede med min chef, Nikki

Jeg tog færgen fra øen til fastlandet. Ved færgelandingen fik mine forældre på en eller anden måde lov til at stoppe alle bilerne, der var klar til at køre på land, så de kunne komme om bord på færgen og hjælpe mig med at slæbe alle mine ting.

Sushi på hotelværelset i Seattle sammen med mine forældre.

På onsdag kommer min kæreste Christian til byen, og så skal de næste 14 dage bruges på at rejse lidt rundt i Washington og Canada inden studielivet i DK igen trækker...

Flugtforsøg

2006-10-18T23:08:00.000-07:00

Ja, sød og artig ser hun ud som hun ligger dér, men igår forsøgte Beluga at stikke af! På en eller anden måde skete det, at vandstanden i bassinet steg kraftigt (afløbet var nok stoppet med fisk), så platformen, som sælerne kan ligge på, og som normalt står solidt plantet midt i bassinet, drev helt ud til kanten. Herfra hoppede hun så ud over kanten af bassinet, og blev fundet flere meter væk i græsset, hvor hun lå og så noget rådvild ud... Det var heldigt at det ikke skete om natten, for så havde vi nok haft besvær med at finde hende igen dagen efter!!

I mandags endte et andet flugtforsøg lidt mindre heldigt... Vaskebjørnen, som vi fik fra havnen, syntes åbenbart at det var på tide at komme videre, så det lykkedes ham at løsne en træramme i sit bur, og stikke af! I sin journal er han nu blevet anført som "self-released". Heldigvis var han i stor bedring, så han skal nok klare sig derude...

Egern

2006-10-18T23:00:00.000-07:00

Her er det lille kræ, som jeg viste billeder af for en måned siden, da hun stadig var blind og hjælpeløs... Utroligt hvor hurtigt de vokser! Nu er hun kommet udenfor, hvor hun sammen med et andet egern øver sig i at klatre og bygge rede. Idag hængte jeg en klase druer i en af grenene i deres bur, og det var de vilde med. De må nyde den gode mad mens de kan!

Look what the cat dragged in...

2006-10-15T15:37:00.000-07:00

Her er lige et par snapshots af de fugle vi har fået ind i løbet af de sidste par dage. Alle er de blevet fanget af slemme katte (I USA dræber katte hvert år omkring 465 mio. fugle!).

Dette er en Northern Flicker, eller på dansk en Guldspætte. Det er en han, hvilket kan ses på de karakteristiske røde aftegninger ved næbbet. Se hans flotte sorte krave og pletter! Hans ene vinge er lettere skadet, men skulle snart være god som ny. Fordi han er medlem af spættefamilien har han en utrolig lang tunge, som han kan stikke ind i huller i træernes bark, og fange insekter, der gemmer sig.

Her er en American Robin, eller Vandredrossel. Han er også blevet fanget af en kat og har grimme betændte sår under sin ene vinge.

Dette er en juvenil White Crowned Sparrow, eller Hvidkronet Spurv (den hvide krone får han når han bliver lidt ældre). Efter mødet med en missekat mangler han nu alle sine halefjer og de fleste fjer på den ene vinge, så han får nok lov til at blive indenfor i varmen det meste af vinteren indtil han har groet nogle nye...

Denne lille fyr kom ind i eftermiddags. Han er en juvenil Golden Crowned Sparrow, eller Gulisset Værling (når de bliver ældre får de en meget flot gul krone på hovedet). Han har ingen synlige skader, men kattens mund er fuld af fæle bakterier, der kan medføre letale infektioner hos de smådyr de bider, så han får lov til at blive i nogle dage og få en behandling med antibiotika.

Red Tailed Hawk

2006-10-10T17:08:00.000-07:00

Denne smukke musvåge blev bragt ind i weekenden. Den blev ramt af en bil på motorvejen, og kom på en eller anden måde til at sidde fast på bilens underside. Kvinden der kørte var ligeglad og fortsatte nogle kilometer med den slæbende langs asfalten. En tidligere medarbejder fra Wolf Hollow så hende køre ind på en parkeringsplads og lave en hård opbremsning for at få den fri fra undersiden af bilen, og derefter stige ud og forsvinde uden at bekymre sig om dyret, der lå tilbage på vejen. Hvad sker der for folk???
På mirakuløs vis slap den med nogle hudafskrabningen og forpjuskede fjer. Vi holder nu på den i nogle dage for at være sikre på, at den er i topform, før den kan genudsættes hvor den kom fra.

Vaskebjørn fra Havnen

2006-10-09T19:44:00.000-07:00

I eftermiddags fik vi et opkald fra personalet ved færgeterminalen i Friday Harbor. En såret vaskebjørn, der var helt smurt ind i blod, sad helt ude for enden af en af de strukturer, som færgen lægger an ved. Stakkels Nikki måtte så spændes fast i en sele og hejses ud for enden, hvor hun efter 3 kvarters kamp fik fanget kræet. Jeg var der desværre ikke selv til at se showet, men nogen gav et tip til den lokale avis, der dukkede op og tog billeder af hele aktionen (den irriterende journalist-dame stillede også spørgsmål som "how do you feel right now?" da Nikki hang og dinglede i sin sele over vandet).
Vaskebjørne er vanvittigt bidske, så hjemme på Wolf Hollow måtte vi bedøve den for at kunne undersøge den og tage røntgenbilleder. Heldigvis har den kun en hævet albue og nogle små-sår, og blodet må stamme fra et andet dyr, som den har været oppe at slås med.

Kræet renses for blod

Lorraine undersøger poterne for rifter

Nikki gør klar til at tage et røntgenbillede

Besøg hjemmefra

2006-10-07T16:23:00.000-07:00

Så har jeg fået weekend-besøg af mine forældre! I formiddags tog vi en tur ud forbi Lime Kiln Lighthouse for at se den flotte udsigt. Desværre var der ingen orcas i sigte, men en enkelt sæl lå da og solede sig på en sten (den ligger på stenen ude i vandet).

Derefter tog vi en tur ind til Friday Harbor, hvor der var Farmers Market. Her sælger småbønder hver lørdag deres friske (og ofte økologiske) grøntsager, frugter, oste og blomster. Udsigten ud over vandet er meget smuk.

I eftermiddags var der seal-release, hvor endnu 5 sæler skulle afsted. Nu har vi kun 5 tilbage på centeret! En person sidder overskrævs på sælen mens den måles og der tages prøver til forskning. Håndklædet holdes over dens hoved så vi ikke risikerer at blive bidt.
Far giver en hånd med at bære en af sælerne ned til stranden.

Mor og far kigger efter sæler i solskinsvejr

Barnacle

2006-10-01T17:20:00.000-07:00

Her er Barnacle, vores meget kælne rådyr, som har kastet sig over den lækre frugt jeg havde med ved fodringstid i eftermiddags. Han blev i 3 uger holdt som "kæledyr" hos en familie, og den slags oplevelser kan ikke undgå at præge et lille nyfødt kid. Nu tror han at alle mennesker er hans bedste venner, og kommer uden tøven hen for at skubbe til dig i håb om at blive klappet (hvilket selvfølgelig er strengt forbudt!). De 3 andre kid har heldigvis ikke ladet sig inspirere af hans "dårlige" opførsel, så de udviser normal frygtsom adfærd.
Egentlig er kiddene store nok til at klare sigselv, men vi venter med at frigive dem til efter jagtsæsonen er slut i December...

Dagens billeder II

2006-09-30T17:06:00.000-07:00

Hey folks! Her er lige et par billeder af nogle af de dyr, som jeg har hygget mig med idag!

Sælerne damper i morgensolen

De 3 små vaskebjørne blev i de første par dage holdt i et indedørs bur, så det var nemmere at veje og medicinere dem hver dag. Nu er de kommet udenfor i "the raccoon weaning cage", hvor de kan klatre og lege. Når de blive større, kommer de ud i den helt store indhegning sammen med de 5 andre vaskebjørne, men først når de er i stand til at konkurrere om føden, så de ikke sulter.

Også kalkunen er kommet udendørs. Hans vinge heler fint.

Jeg bliver aldrig træt af de her fyre. Idag skulle de have rent vand i deres store bassin. Mens jeg stod på bunden af bassinet og spulede skidtet væk kom én af dem helt hen til kanten og skulle se hvad jeg havde gang i. I baggrunden gabes der.

Superpod

2006-09-26T17:42:00.000-07:00

Idag var min fridag, så jeg besluttede at udnytte lejligheden til at tage på en whale-watch pr. båd. Der har allerede været tale om, at hvalerne var forsvundet fra farvandet for i år, de var nemlig ikke blevet set i området i de sidste 2 uger, men da jeg ankom til havnen kunne kaptajnen glædesstrålende meddele, at alle tre grupper af hvaler idag var samlet i en "superpod", og befandt sig ikke langt fra Friday Harbor.
Efter godt 3 kvarters sejlads fandt vi hvalerne på nordspidsen af øen, og ganske rigtigt, de var OVERALT! Sikkert mellem 60-80 individer! Ligemeget hvor man kiggede hen, var der rygfinner, plasken og skyer af vanddråber fra deres udånding. Guiden sænkede en speciel mikrofon ned i vandet, så vi kunne høre deres sang. Det var HELT fantastisk!
Når hvalerne mødes i denne superpod, er det for at socialisere og lege, så vi så nogle fantastiske "breaches", hvor hvalerne hopper lodret op i luften, helt fri af vandet, og "spy-hopping", hvor de kun stikker hovedet op over vandet, for at kigge på bådene.
Flere gange svømmede en gruppe på 2-3 hvaler direkte under båden, og vi kunne se deres hvide aftegninger lige under vandets overflade!
Desværre løb mit kamera tør for batteri halvvejs igennem turen, så jeg havde ikke mulighed for at fotografere da en stor han 4 gange i træk sprang op i luften kun 30 meter fra båden... Men så kunne jeg tilgengæld koncentrere mig 100% om at nyde "showet".
Her er et par af de billeder jeg nåede at tage:

3 nye vaskebjørne

2006-09-23T18:52:00.000-07:00

I eftermiddags modtog vi flere telefon-opkald fra folk, der havde observeret 3 små vaskebjørne, der sad på et hegn ved en strand.
Normalt er vaskebjørne-unger ved at være ret store på denne tid af året, men da det lød til, at disse var ret små, og der var bekymring for, at de kunne være forældreløse, besluttede vi at køre en tur derud for at undersøge sagen.
Da vi kom frem fandt vi kun én, der sad tilbage på hegnet. Han var tydeligvis svag og tynd, og havde betændte øjne, så vi besluttede af fange ham. Efter lidt søgning rundt omkring i området fandt vi de to andre, der gik langs vandet. Også de så små og svage ud, så i en spektakulær aktion fik vi dem indfanget, selvom de forsøgte at svømme væk.
Det er altid svært at tage en beslutning, om man skal gribe ind i naturens orden, eller om man skal vente og se tiden an. I dette tilfælde var det tydeligt, at alle 3 unger var små og tynde og for unge til at klare sigselv i naturen. Det er meget sandsynligt at moderen er blevet dræbt, og uden hendes pleje ville ungerne uden tvivl dø af sult.
Desuden er det vigtigt at tænke på, at vaskebjørne udgør en stor fare for både mennesker og hunde, der kommer i nærkontakt med dem. Der er risiko for, at de har rabies, og desuden er næsten alle vaskebjørne inficeret med en slags ringorm, der er meget farlig for mennesker. Hvis havde ladet unger blive hvor de var, på en befærdet strand, havde der været risiko for problemer.
Ungerne er nu indlogeret i vores isolationsrum, hvor vi vil førsøge at fede dem lidt op, inden de kan komme ud til de 5 andre banditter, som vi allerede har i pleje.
'

Så fik vi ham!

2006-09-23T18:27:00.000-07:00

Så lykkedes det endelig! Den berømte kalkun er nu indlogeret på Wolf Hollow. Desværre gik det som vi havde frygtet: En flok drenge synes det var sjovt at køre efter ham med deres biler, og her til morgen var der én der ramte ham. Vi fik flere opkald fra folk, der havde set ham liggende tæt på vejen, tilsyneladende såret. Selv i dårlig stand var han utrolig svær at fange, men efter en halv times jagt fik vi ham endelig i nettet, til stor jubel fra folkene i området, der kiggede på.
Tilbage på centeret fik han lov at være lidt i fred for at stresse af, før vi undersøgte ham. Det har nok været utrolig traumatisk for ham at blive jagtet rundt på den måde!
Det viser sig, at han er blevet ramt af bilen på venstre side, og har en brækket "finger" i sin vinge. Desuden har han nogle sår og skrammer på højre side, som han er faldet på, efter han blev ramt. Bruddet burde ikke volde ham de store problemer når først det er helet, så nu kan vi kun håbe på, at han i løbet af nogle uger kommer til kræfter, så vi kan sætte ham ud på en anden del af øen, hvor der er kalkuner (og færre mennesker!).
Vi er meget lettede over endelig at have fanget kræet... I de sidste uger har vi nok fået omkring 100 opkald fra bekymrede og sure mennesker, der ville have ham fjernet. Tilsyneladende taler hele øen om "kalkunen fra Tucker Road"!

Anchovy

2006-09-22T14:48:00.000-07:00

Uh, det er vigtigt at strække sig lidt efter en lur i solen!

Obduktion af odder

2006-09-20T17:33:00.000-07:00

Idag var jeg på besøg på øens marinbiologiske laboratorium for at se obduktionen af en odder. Den blev bragt ind til Wolf Hollow for nogle uger siden, efter den var blevet fundet, syg og afkræftet, på stranden. Det viste sig at være en gammel, udmagret han, som var blevet angrebet af enten en hund eller en anden odder. Den havde store, betændte sår på hele bagkroppen og døde samme nat.
Dr. Joe Gaydos, som er tilknyttet centeret som dyrlæge med speciale i marine pattedyr, ønskede at foretage en obduktion, og tilbød os at overvære den. Det var meget sjovt at blive hørt lidt i sin viden om anatomi, og at høre ham fortælle om oddernes adfærd.
Bagefter obducerede han også (resterne af) et baby-marsvin, som en spækhugger havde taget en stor bid af.

Hvad er det?!

2006-09-19T00:09:00.000-07:00

Er det en rotte? En slags mus? Nej, det er vores mindste egern, og hun er kun ca. 3½ uge gammel, så hendes øjne er endnu ikke åbne. Jeg er ret imponeret over hendes små skarpe kløer!

Friday Harbor

2006-09-18T23:58:00.000-07:00

Her er et billede jeg tog igår aftes da jeg var i Friday Harbor, øens største by (og tro mig, den er IKKE stor). Den røde bygning til højre er en isbutik med ikke færre end 73 forskellige slags is, heriblandt "birthday cake", "mud pie" og "bubblegum" med små stykker tyggegummi i. Jeg holder mig til "brownie" og "cookies and cream".

Færgen lægger an til kajen

kalkun-sagaen fortsætter...

2006-09-18T23:39:00.000-07:00

Så har jeg igen været på kalkunjagt... Jeg har vist tidligere skrevet til nogle af jer om vores bestræbelser på at fange en ung han-kalkun, som er blevet sparket ud hjemmefra (ofte smides unge rivaler ud af den dominerende han i flokken). Han har nu besluttet at slå sig ned i et boligområde, hvor han skaber uro, når han forsøger at "udfordre" forbipasserende biler ved at stille sig ud og spærre vejen (vi tror at han kan se sit eget spejlbillede på bilerne).
Vi er bekymrede for, at det før eller siden skal ende galt, og at han skal blive ramt af en bil, så idag var vi for 5. gang ude for at forsøge at fange ham. Desværre for os er kalkuner, trods deres gumpetunge udseende, både adrætte og dygtige til at flyve, så vi måtte endnu en gang se os fortabt, da han satte sig tilrette på taget af et af husene.
Jeg tænker at historien får en brat ende om kort tid når amerikanernes helligdag thanksgiving nærmer sig... Så står den nemlig på kalkunsteg i de fleste hjem, og ham her er nok, trods alt, et fristende syn for mange skydegale mennesker.

Billederne er taget da han i et kort øjeblik fløj over på den anden side af vejen, hvor der er en lille græsmark.

Aspen og Madrona

2006-09-16T20:53:00.000-07:00

Her er et par billeder af vores to flotte "educational birds" Aspen og Madrona. Shona tager dem ofte med ud til skoler eller arrangementer, hvor hun fortæller om rehabilitering og dyrelivet på øen.

Aspen er en fjeldvåge (rough-legged hawk) og har et brækket håndled, og kan derfor ikke flyve.

Madrona er en musvåge (red-tailed hawk),og har en brækket skulder.

Bald Eagle

2006-09-16T20:45:00.000-07:00

Idag var jeg inde for at checke om ørnen havde spist sin mad, og fangede ham med kameraet da han fløj lidt frem og tilbage. Menuen idag stod på svinelever (som han åbenbart ikke kunne lide, for han have ikke rørt det), men han får også sild, laks, kylling, kanin, rotter og oksekød.

Orcas

2006-09-16T19:06:00.000-07:00

For snart 2 uger siden var jeg på en 5-timers kajaktur rundt om Henry Island, en lille ø ud for Roche Harbor på øens nordspids. Målet var at finde én eller flere af de 3 flokke af spækhuggere, som lever omkring øen. Flokkene kaldes J-, K- og L-pod, og tæller hver mellem 30-40 individer. Flokkene cirkulerer omkring øerne i San Juan ø-gruppen i deres søgen efter laks, som er deres primære fødekilde. De enkelte grupper er som store klaner, delt op i mindre familier, og holder altid sammen, men ofte mødes alle 3 grupper i en såkaldt "superpod", for at socialisere og parre.
Vi var 9 personer afsted, 4 to-mands kajakker plus vores guide, Zack, som til daglig studerer biologi i Californien. Min kajak-partner var en midaldrende kvinde ved navn Julia, som var stået op klokken 4 om morgenen for at komme fra Port Angeles, hvor hun bor, ud paa øen for at være med på turen. Første oplevelse på turen var at støde på Dustin Hoffmann, som hilste på os fra sin sejlbåd udenfor havnen, da vi kom padlende forbi (Roche Harbor er en populær "getaway" for rige og berømte amerikanere). Efter ca. 1,5 timers sejlads igennem helt fantastisk smukt farvand med masser af sæler, oddere og ørne mødte vi ca. 10 hvaler, som var på vej ned langs øens vestkyst. De 4 af dem var helt helt tæt paa kajakkerne, måske 30-40 meter vaek, på den ene side af os to hunner og en lille nyfødt unge, og på den anden side en kæmpestor ung han. De andre 5-6 stykker var nok ca. 100 meter væk. Det var helt utroligt at se så kæmpestore dyr komme svømmende direkte imod os, deres lange rygfinner, der kom til syne over vandet og at høre den dér "swush"-lyd hver gang de blæste luft ud.
Det var en helt fantastisk oplevelse, og jeg ville sådan ønske at I alle havde været der!!!
kort tid efter fik vi øje på resten af J- og K-pod, ca 500 meter væk, men de blev hurtigt omgivet af ivrige whale-watching både, så vi betragtede dem på afstand. Én af dem lavede oveni købet et "breach", dvs. at den kastede sig højt op i luften.
En af fyrene, som var med på turen lovede mig at sende nogle rigtig flotte billeder, som han tog på turen, men jeg har endnu ikke set noget til dem, så I må nøjes med disse. Jeg skal nok lægge flere ud hvis jeg får dem.

Frokostpause på stranden

Mike, en ung han født i 1991

Flere sæler...

2006-09-13T22:27:00.000-07:00

Håber ikke I er blevet alt for trætte af at se på sæler, for her kommer et par stykker til... Alle vores sæler har navne, fordi det simpelthen gør det nemmere i forb. med medicinering, fodring etc. Det tager lidt tid at huske på alle de små aftegninger, som gør det muligt at identificere den enkelt sæl, men man lærer det efterhånden. Det er desuden overraskende hvor forskellige de alle er i adfærd og temperament.

Beluga, vores mindste sæl. Pt. vejer hun 21 pund, mens andre sæler som er jævnaldrende med hende ligger på omkr. de 50 pund og er klar til at blive genudsat.

Alle der har en sælpels rækker hånden op...

Medusa. Hendes navn passer godt til hende, hun er nemlig meget hidsig og bidsk (selvom hun ikke ligefrem ser sådan ud!)

Tsunami

Riptide er i isolation pga nogle dybe flænger, han har fået i hovedet efter at være blevet ramt af en båd.

Puffin i sit badekar. Hun er vores yngste sæl.

Idag genudsatte vi endnu 7 sæler. Her er det Sanddollar.

Little Brown Bat

2006-09-13T22:16:00.000-07:00

Her er en af vores nyeste patienter! Han kom ind igår efter at have opholdt sig i et hus i 3 dage, så han er ret afkræftet. Af sikkerhedshensyn bærer vi tykke handsker når han skal fodres, der en nemlig en (meget lille) risiko for, at han har rabies. Vi fodrer ham med små orme, som han sluprer i sig som var det nudler.

Obduktion af skarven

2006-09-13T21:51:00.000-07:00

Nu bliver det lidt blodigt...Idag obducerede vi skarven for at finde ud af, hvorfor han så pludseligt døde. Jeg synes altid, at det er fascinerende at se det maskineri, som åbenbarer sig, når man lukker kroppen op! Det viste sig, at der var mange mærkelige ting på færde indeni den stakkels skarv! Hans fordøjelsessystem var fuld af parasitter, hans lever var stærkt misfarvet og galdeblæren var opsvulmet. Hvad alle disse ting præcist betyder må vi snakke med Doctor Joe (vores dyrlæge) om, næste gang han kigger forbi, men indtil videre kan vi da stille os tilfredse med, at vi nok ikke kunne have gjort meget mere for den stakkels fugl.

Yasaman forbereder obduktionen ved at plukke fjerene af fuglen

I tråd med temaet fra igår har jeg fundet ud af, at vi også nogle gange forsyner rovfuglecentre med fjer fra de døde individer vi får ind. Fugle skifter kun fjer ca. en gang om året, så for at hjælpe dem, som har mistet fx. sving- eller halefjer, kan man pålime "proteser" i form af fjer fra andre fugle af samme art.

Bad news...

2006-09-12T11:45:00.000-07:00

Det er med stor tristhed at jeg må fortælle, at Margie (lille sorte egern), min yndlingsven skarven og det stakkels krognæb alle er døde natten til igår. Selvom det er den slags, der dagligt sker her på stedet, er det alligevel trist, når man nu har passet dem så godt man kunne, og overraskende når man troede, at de var i bedring.
Der kan ske mange ting med de døde kræ:
- Nogle obduceres, for at vi kan lære mere om sygdomme og dødsårsager.
- Nogle bruges af en af de ansatte til at lave undervisningsobjekter ud af, dvs. hun bruger skind, fjer eller knogler til at tage med ud, når hun holder foredrag for skoleklasser og lign.
- Nogle sendes til en forening af indianere, som især bruger fjer og klør fra ørne til deres hellige ceremonier.
- Nogle gemmes til sagsbehandlinger. Dette gælder især døde sæler, hvor der er mistanke om, at deres død er forårsaget af menneskelig aktivitet. I så fald kan der vente en bøde på mange tusind dollars. I øjeblikket har vi en sæl i fryseren, som døde efter at være blevet holdt i et badekar hos en privatperson i flere uger.

Ingen af dyrene lægges ud til rovfuglene i området fordi de stortset alle indeholder medicinrester.

Dagens billeder

2006-09-10T19:43:00.000-07:00

Fodringstid for egern. Det lokale supermarked donerer tiloversbleven frugt, så idag stod menuen bla. på fersken

Denne grønne hejre er kommet sig efter en påkørsel og skal genudsættes imorgen

Krognæb med forstuvet vinge efter påkørsel.

Vores skarv har fået et stort bassin at svømme rundt i så han kan øve sig i at dykke efter fisk inden han imorgen bliver sejlet ud til en skarv-koloni. Dette er ikke den type skarv I kender fra Danmark, men en såkaldt Pelagic Cormorant, som er noget mindre og mere spinkel.

Endnu en kanin-fodring...

Nikki forsøger forgæves at fange vores mindste sæl Beluga's opmærsomhed med en sild. Hun er først lige begyndt at lære at spise fisk, og vil KUN have dem uden hoved.

Margie

2006-09-10T19:12:00.000-07:00

For 2 dage siden fik vi denne charmerende pige ind... Træet som hun boede i sammen med sine 2 søskende blev fældet, og hun blev eferfølgende fundet ved en træbearbejdningsfabrik netop som træet skulle til at køres igennem maskinen. Hun er et egern af arten "eastern grey squirrel", dvs samme type som de to andre egern jeg tidligere har lagt billeder ud af, men sjovt nok er hun en ret usædvanlig farvemorf, og er derfor helt mørk, med kun lidt rødt og gråt i pelsen.
2/3 af hendes hale blev revet af i faldet, så vi er lidt bekymrede for hendes fremtid. Egernets hale er nemlig kritisk for dens ballanceevne mens den klatrer. Forhåbentlig er hun snart stor nok til at komme ud i et stort udendørs bur sammen med de 8 andre egern, og så må vi observere hendes bevægelse, og håbe, at hun trods alt kan klare sig...
Vi har besluttet at døbe hende Margie efter hovedpersonen i filmen Fargo (I husker måske scenen i slutningen af filmen, hvor en mand køres igennem en træflis maskine).
På billedet er jeg i gang med at fodre hende med mælke-erstatning. Efter at blive fodret elsker hun at blive vasket i ansigtet med lunkent vand.

cottontails

2006-09-08T21:34:00.000-07:00

Synes lige I skulle have lov til at se vores små bløde cottontails... Vi oplever lige nu sæsonens anden bølge af kanin-unger (første var i forsommeren), og har indtil videre fået 4 unger ind. De to mindste er ikke mere end en uge gamle, mens de to andre er en smule større. Alle 4 blev fanget af hunde og katte.
Som I kan se på billederne er de nogle søde små fyre, men desværre skal de håndfodres 5 gange om dagen (sidste fodring kl. 24!), og hver enkelt af dem tager 15-20 min at fodre pr. gang, så helt ærligt bliver man hurtigt lidt træt af dem...

Str. small
Str. medium
Str. large

Fri fiskehejre

2006-09-07T22:05:00.000-07:00

Idag frigav Yasaman og jeg den store fiskehejre. Hejrer er kendt for at gå efter øjnene når de angriber, og en af de ansatte på centeret kender til en, som blev dræbt ved, at en hejre stak næbbet igennem hans øje og helt ind i hjernen! Derfor har vi haft store sikkerhedsbriller på hver gang vi har været inde i buret for at fodre ham!
Han blev sat ud ved False Bay på øens vestkyst, som er et populært sted for hejrer, især ved lavvande.

False Bay ved lavvande

Din odder!

2006-09-07T21:32:00.000-07:00

Odderne er meget nysgerige, og skal altid helt hen og kigge på, hvad man laver. Idag skulle de have rent vand i deres svømmebassin.

Min nye yndlingspatient

2006-09-07T19:36:00.000-07:00

Min nye yndlingspatient er denne kønne skarv, som blev bragt ind for nogle dage siden, efter han blev fanget af en hund på stranden. Normalt er det meget svært at pleje skarve i fangenskab, men ham her er i fin form, og tager det nye liv i buret i stiv vinge. Han kan godt lide at soppe lidt rundt i sit "badebassin" og fange fiskestykker fra bunden, og mens jeg gør rent i hans bur vralter han gerne lidt rundt i rummet og ser sig omkring. Idag fangede jeg ham i en yoga-lignende stilling da han sad på sin sidde-pind (se billedet).

En fugl i zen?

Genudsaetning af saeler

2006-09-03T20:57:00.000-07:00

Igaar var store "seal-release-day"! 6 ud af vores 26 saeler havde opnaaet en kampvaegt paa over 50 pund, og var derfor klar til at blive genudsat.
I dagene forud for udsaetningen har der vaeret meget, der skulle goeres: Hver sael skulle vejes og der skulle sendes blodproever til analyse for at sikre, at ingen af saelerne bar smitsomme sygdomme, som kunne sprede sig til den vildtlevende population.
Da alt dette var okay var der dog stadig noget meget vigtigt, der skulle falde paa plads: Det viser sig, at de 3 flokke af spaekhuggere, som hoerer til i omraadet alle
er af en underart, som holder sig til at spise fisk, MEN nogle dage om ugen kigger en anden flok forbi, som er meget glade for at spise smaa saeler. Da det ville vaere temmelig mange maaneders spildt arbejde at sende vores sunde, fede saeler direkte ud i gabet paa de glubske hvaler, maatte vi foerst have groent lys fra havbiologerne, som overvaager spaekhuggerne i omraadet! Det viste sig heldigvis at flokken havde forladt farvandet foer weekenden, saa alt var klar. Her er en raekke billeder af begivenhederne:

Alt aander fred og ro i Pool 1...

Nogen har vist opdaget, at der er noget paa faerde...

Sara indfanger saelerne med net

Fanget

Saelerne vejes for sidste gang inden de pakkes i transportkasser og koeres til stranden

Transportkasserne er linet op paa stranden og klar til at blive aabnet. Flere af de personer, som havde fundet og indleveret saelerne, da de var smaa, var moedt op for at se dem blive sluppe fri.

Forsigtigt undersoeges det nye sted...

Hvad goer vi nu...?

Tilbage hvor saeler hoerer til!

Saa er der kun tilbage at haabe at vi har gjort vores arbejde godt nok, og at de smaa fyre nu kan klare sig selv i havet...

The Crew

2006-09-02T20:35:00.000-07:00

Her kan I se en del af crew'et her paa Wolf Hollow! Fra venstre er det Jennifer fra Seattle (intern), Alicia A fra Oregon (intern), Shona (vores educational coordinator), Yasaman (extern) og Alicia B. (intern), begge fra Californien.

Egern-babies

2006-08-31T10:59:00.000-07:00

Her er et par billeder af 2 af vores egern-unger som jeg tog igaar ved fodringstid (jeg fodrer med hoejre og tager billeder med venstre!). Hver dag skal de vejes saa vi kan udregne hvor meget mad den enkelte skal have (reglen er 5% af deres kropsvaegt). Det er naesten umuligt at faa dem til at sidde stille i bare 2 sekunder paa vaegten. Deres oerer er maerket med slettelak saa vi kan kende dem fra hinanden. Fyrene paa billederne er nok 6-7 uger, men tirsdag fik vi en lille-bitte ny unge ind, som ikke er mere end et 3-4 uger gammel, og som ikke engang har aabnet oejnene endnu... Spaendende om den klarer det.

Flere krae fra Wolf Hollow

2006-08-29T11:59:00.000-07:00

Her er et par flere billeder af nogle af de dyr vi har i pleje i oejeblikket!

Pungrotten ser lidt sur ud paa dette billede, men den er faktisk meget fredelig. Jeg er vild med hans maerkelige oerer!

Vaskebjoernene er kommet ud i deres nye, store indhegning, som er en stor legeplads med badekar og haengekoeje. Alligevel kan de bedst lige at ligge i en stor bunke i deres kasse, som er placeret hoejt oppe i et trae

et af vores raadyr kid blev i de foerste par uger passet af en velmenende person, som desvaerre gjorde den meget tam inden han indleverede den til centeret. Vi er lidt bange for at den i sin godtroenhed gaar hen for at blive klappet af en rar jaeger en dag...

Bald eagle skal have vitaminer...

2006-08-27T21:01:00.000-07:00

Wolf Hollow har en kaempe voliere, som er lavet til de oerne, som hvert aar bliver bragt ind til centeret. I oejeblikket har vi en nordamerikansk havoern paa omkring 1 aar, som blev fundet syg og afkraeftet for nogle maaneder siden. Siden da har han faaet det meget bedre, saa det tog en del tid at faa ham indfanget saa han kunne faa en b-vitamin indsproejning. Han er en lidt forkaelet oern, som hverken vil have laks eller kylling. Maaske har dyrene det lidt FOR godt her paa stedet...? (oernene faar forresten foerst det karakteristiske hvide hoved naar de er nogle aar gamle).

Lime Kiln Lighthouse

2006-08-27T20:38:00.000-07:00

Omraadet omkring Lime Kiln Lighthouse paa San Juan Islands vestkyst skulle vaere et at de bedste steder til at spotte en af de 3 store flokke af Orca whales (spaekhuggere) som findes i omraadet. I fyrtaarnet forskes der i hvalernes adfaerd, og hvordan de paavirkes af baadtrafikken. Desvaerre har jeg endnu ikke haft heldet med mig til at se dem, men omraadet var stadig meget smukt.

Foerste dag paa Wolf Hollow

2006-08-27T19:59:00.000-07:00

onsdag d. 23. august

Jeg er nu ankommet til Wolf Hollow Wildlife Rehabilitation Center, hvor jeg skal arbejde som praktikant i de naeste 9 uger. Centeret ligger paa San Juan island, nord-vest for staten Washington taet paa graensen til Canada.
Wolf Hollow blev grundlagt i 1987, og har som formaal at pleje alle former for tilskadekomne vilde dyr fra San Juan Islands og det naermeste fastland med genudsaetning i naturen for oeje. Dyrene bringes enten ind af de lokale som har fundet dem, eller hentes af en af centerets frivillige medhjaelpere i omraadet.
Hvert aar har centeret ca. 10 praktikanter, som skal hjaelpe til med at passe de mange dyr (800-1000 patienter om aaret).
I oejeblikket har vi bla. 4 oddere, 7 egern, 1 pungrotte (opossum), 4 raadyr kid, 26 saeler, 2 aender, 2 fiskehejrer, 1 nordamerikansk havoern (bald eagle), 1 musvaage, 5 vaskebjoerne, 1 jordegern, 1 krage, 1 due, 2 svaler og et utal af andre smaafugle.
Her er et par billeder af nogle af dem:

Vaskebjoerne flyttes til et stoerre bur i skoven

En af saelerne flexer i sit bassin

Odderne pisker mest rundt i deres store indhegning, hvor de baade har et stort bassin og en rutchebane saa de kan glide ned i vandet som de goer i naturen. Jeg var heldig at fange dem mens de tog sig en lur i deres rede.

Mine moedre i Seattle

2006-08-27T19:39:00.000-07:00

Judy i faerd med at koebe doughnut peaches paa Issaquah Market.

Birte og Iben paa Freemont Street Fair.

Hike til Snow Lake

2006-08-27T18:56:00.000-07:00

Mandag d. 21. august

Mandag d. 21. august tog jeg sammen med nogle venner turen op til Snow Lake, som ligger i bjergene naer Snoqualmie Pass, ca. en times koersel fra Seattle. Turen op til soeen tog ca. 2,5 time, med hoejeste punkt i 4400 fods hoejde, saa da vi var fremme var vi klar til at hoppe i vandet. Det var iskoldt, fordi is og sne fra den foregaaende vinter stadig laa paa bredderne og sendte smeltevand ned i soeen, men fantastisk klart og laekkert.
Soeen ligger i 4000 fods hoejde og er 1 mile lang.